Shihan Kian – træner

Jinzen Do portræt: Shihan Kian, 5. dan

Shihan Kian underviser primært i dojoen på Amager, men du kan også møde ham både i Nykøbing og på Bogø. Han har trænet karate i 25 år og undervist i 17, så karate er jo nærmest i hans DNA. Her kan du høre, hvad karate er for ham.

“Jeg hedder Kian og jeg er 33 år gammel. Jeg bor sammen med min kæreste gennem 12 år i vores hus. Til dagligt arbejder jeg som værktøjsmager.

Jeg begyndte til kyokushin karate som 8 årig, og er blevet ved lige siden. På forskellige niveauer i forskellige perioder, men uanset hvor jeg har været i mit liv, har kyokushin været mit faste holdepunkt.

Kyokushin har givet mig mine kerneværdier, som jeg tilstræber at leve mit liv efter. Det har givet mig mulighed for, at lære mig selv at kende under pres. Og det har givet mig mange oplevelser både i forbindelse med rejser, stævner og træningslejre. Kyokushin har givet mig en ekstra familie.

Jeg er taknemmelig for den gave, jeg har fået fra mine lærere, som jeg nu kan give videre til mine elever! Kyokushin er ikke kun en sport men en måde at leve på.”

Hvad betyder karate for dig?

Vil du møde flere fra Jinzen Do?

Se flere portrætter her på siden eller følg vores Instagram: www.instagram.com/kyokushin_jinzen_do